Udkommer i juli 2023, men præsenteres på Hundetudevej 9, i Vesterø på Læsø lørdag den 12. august. Kom og vær med!
Zoe Ranthe har aldrig tidligere været på Læsø. To besøg bliver afgørende for hendes kærlighed til den spændende ø i Kattegat.
Hurtigt får hun lokale venner og bliver inviteret på Zinkbalje-Bingo. Hendes beslutning om at skaffe sig en feriebolig viser sig at blive et nedlagt og ombygget redningshus i Vesterø.
Fra Anna Storm får hun inspiration og hjælp til at samle opskrifter på mange spændende lokale fisk, skaldyr og urter. Også læseren får mulighed for at afprøve anbefalingerne.
Samtidig raser en heftig og særdeles ulovlig trafik med smuglerier af narkotika, medicin og kød fra højlandskvæg, hvor fjenden betjener sig af RIB’s, droner og kitesurfere.
KLOG MAND TISSER IKKE MOD VINDEN
Romanens hovedperson er en ældre mand, der ofte, og i al slags vejr, går tur på stranden syd for Sæby. Han filosoferer over sit liv, tilværelsens foranderlighed og skæbnens tilskikkelser. Han tager udgangspunkt i forældrenes og bedsteforældrenes liv og beskriver, hvor meget der umærkeligt ændrer sig over tid.
Mens man underholdes over hans daglige liv, oplever han i kronologiske tilbageblik sin barndom og ungdom i byen Haslev, der i årene omkring og efter krigens afslutning var Indre Missions højborg og kaldtes Guds by.
Farverige skikkelser som pastor Bartholdy, politimester Vagn Bro og livgardens chef oberst Freiesleben beskrives i humoristiske klip i anekdoteagtig form. Bogen er skrevet i en let og munter form, men med alvorlige undertoner.
Tom Oxager
Kontakt: Chr. Pedersensvej 44 · 9300 Sæby
Telefon 40 11 28 56 eller tomoxager@gmail.com